FC Nordsjælland har været ekstraordinært plaget af skader i vinterpausen, og Superliga-klubbens træner, Morten Wieghorst, mener, at det skyldes den netop overståede træningslejr og turnering i spanske La Manga.
Holdet har været deltager i turneringen fire år i træk, men i år faldt den tidligere i opstartsfasen end normalt, hvilket har betydet, at holdet er blevet kastet direkte fra ferie til højintens træning.




























