Horsens fik en flot start på foråret, da det hjemme blev til en fortjent 2-1 sejr over sølvkandidaterne fra OB.
OB viste langtfra de takter, der skal til for at gøre sig gældende i sølvkampen. Spillet var usammenhængende imellem kæderne, og fynboernes opskrift på succes var primært lange bolde mod Henrik Toft, der generelt savnede hjælp fra midtbanen.




























