Ungdommen stormer frem i AaB, der har sagt farvel til erfarne kræfter og spillere med hundreder af kampe på topniveau – og viceanfører Rasmus Würtz har stor tro på, at unge folk som målmanden Nicolai Larsen, den 19-årige midtbanemand Mathias Wichmann, angriberen Nicklas Helenius på 20 og stortalentet Lucas Andersen, der snart fylder bare 17, kan få stor betydning og megen spilletid i den kommende superligasæson, som Aalborgholdet indleder i Brøndby søndag aften.
»Mathias og Helenius fik flere hår på brystet i sidste sæson, og de har set godt ud i træningskampene«, siger Rasmus Würtz, der sagtens kan se for sig, at Lucas Andersen kan få et stort gennembrud i landets bedste fodboldrække inden for det næste års tid.


























