Fyrværkeri. Fodboldbøllerne på tribunen stjal opmærksomheden i Aalborg, da AaB og FCK åbnede deres forårssæson.
Foto: ERNST VAN NORDE (arkiv)

Fyrværkeri. Fodboldbøllerne på tribunen stjal opmærksomheden i Aalborg, da AaB og FCK åbnede deres forårssæson.

Superligaen

FCK-træner får debut med uafgjort i skandalekamp

AaB-FCK blev præget af tilskueruro med fyrværkeri og en baneløber.

Superligaen

Det lignede business as usual, da Dame N'Doye sent i anden halvleg headede FC København foran 1-0 sent i kampen mod AaB, men det endte 1-1 i en begivenhedsrig debutkamp for FCK-træner Carsten V. Jensen.

Først måtte kampen udsættes et kvarter, fordi Aalborg havde været præget af uro og anholdelser blandt fodboldtilskuere i løbet af dagen, og undervejs måtte dommer Michael Johansen beordre spillerne fra banen, fordi romerlys, kanonslag og andet fyrværkeri truede kampens afvikling.

Senere i halvlegen måtte en baneløber desuden pacificeres midt på banen, da han ville lade sine frustrationer gå ud over FCK'eren Claudemir.

AaB var bedst i første halvleg Da de seneste tre års mestres første kamp i 2012 kom i gang med et kvarters forsinkelse var det med hjemmeholdet som det mest nærgående i første halvleg.

Nicklas Hellenius stod for første halvlegs bedste detalje, da han med brystet tæmmede bolden og fik flugtet mod mål, hvor FCK-anfører Johan Wilandt præsterede en fornem refleksredning til hjørnespark.

Efter pausen fik FCK bedre tag i kampen, men til gengæld greb FCK-tilhængerne bag det ene mål til ulovligheder, der fik efter en henstilling fik Michael Johansen til at tage det drastiske skridt og trække spillerne ud af banen.

Da spillet blev genoptaget fik FC København som så mange gange før scoret på et højt indlæg fra Martin Vingaard ind mod Dame N'Doye, der ved bageste stolpe pandede bolden ind bag Nicolai Larsen.

Udligning forhindrede FCK's udbrud

Carsten V. Jensen knyttede næven i triumf på sidelinien, hvor den debuterende cheftræner nok har følt sig sikker på, at FC København nu havde gjort det igen.

Det blev dog forpurret af kampens store profil, Nicklas Helenius, der selv startede et angreb og fik afsluttet med et fladt hug fra kanten af straffesparksfeltet på et fornemt oplæg fra indskiftede Jeppe Curth.

Med sæsonens sjette Superligamål forhindrede 22-årige Nicklas Helenius at FC København lagde afstand til de nærmeste forfølgere, eftersom FC Nordsjælland og AGF, der indledte foråret på anden- og tredjepladsen, i går også spillede 1-1.

LÆS ARTIKEL

Redaktionen anbefaler:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce