Brøndby-træner Auri Skarbalius konstaterer efter 2-3-nederlaget til Randers FC, at hans mandskab fortjent er på sidstepladsen i Superligaen.
»Mentalt er det ikke sjovt at ligge sidst efter 11 runder, men vi er ikke bedre, end vi er. Og vi ligger, som vi fortjener. Men det er stadig meget tæt, og turneringen er lang. Jeg tror efterhånden, at spillerne har vænnet sig til at ligge, hvor vi gør i tabellen. I dag går spillerne jo ud og gør det faktisk godt i flere perioder«, siger Brøndby-træneren.




























