Trods svagt spil lykkedes det til aften for AGF at få point efter tre nederlag i streg, da aarhusianerne på hjemmebane spillede 1-1 mod FC Midtjylland, som fik træner Glen Riddersholm bortvist i slutminutterne.
Det ene point blev hentet i kraft af en udligning fra midtbaneslideren Kasper Povlsen otte minutter før slutfløjt. Dermed hænger AGF på i haserne af holdene lige under den absolutte top, mens FC Midtjylland blot er tre point over stregen.





























