Fire dage efter sammenstødet med OB's Rasmus Falk, er FC Københavns målmand Johan Wiland ifølge Ekstra Bladet i fuldt vigør igen.
I første omgang frygtede man, at Wiland havde brækket armen. Så galt var det ikke, og ifølge avisen trænede svenskeren fuldt med i torsdagens træning sammen med reservemålmændene Kim Christensen og Jakob Busk.




























