AaB-cheftræner Kent Nielsen havde bestemt, at andenmålmanden Carsten Christensen skulle have lov til at spille mesterholdets sidste kamp i denne superligasæson, mod AGF på hjemmebane i dag, tre dage efter AaB’s pokaltriumf i Parken. Det gav Kent Nielsen ham besked på, og Carsten Christensen var lykkelig.
Men beslutningen blev lavet om sent i går. Og så er det alligevel førstekeeper Nicolai Larsen, der indtager pladsen mellem stængerne hos hjemmeholdet på Nordjyske Arena.




























