AaB fejrede The Double med en 1-0-sejr hjemme mod AGF i en ellers begivenhedsløs kamp. Nederlaget betyder at AGF nu endegyldigt må kalde sig 1. divisionshold i den kommende sæson.
Søndagens kamp i Aalborg fik ellers lidt ekstra betydning lørdag aften, da AGF fik tilkendt tre point i en skrivebordssag. Dermed kunne aarhusianerne i teorien sikre sig overlevelse, men det krævede en storsejr i Aalborg samtidig med, at FC Midtjylland slog Sønderjyske klart.




























