Brøndby spillede søndag aften 0-0 på en svær udebane i Esbjerg. Det var anden kamp i streg, at Brøndby-forsvaret kunne gå fra banen uden at have lukket mål ind.
Der har været stor fokus på defensiven i Brøndby efter, at det lykkedes at hente Daniel Agger hjem fra Liverpool, og cheftræner Thomas Frank mener også, at forsvaret begynder at se bedre og bedre ud.




























