Først var det i Haderslev, hvor en flok utilfredse Brøndby-fans onsdag fik luft for deres frustrationer: En regn af lightere, mønter og andet kasteskyts blev sendt af sted mod SønderjyskE’s målmand, Marin Skender.
Søndag var de frustrerede blågule fans på spil under kampen mod FC København – denne gang med målmand Stephan Andersen som levende skydeskive.




























