Det er altid sådan, at når AaB har vundet mesterskabet, har ålborgenserne haft svært ved at spille en hovedrolle i medaljekapløbet i den følgende sæson.
I 1996 blev AaB nummer 5, i 2000 ligeledes nummer 5, og i 2009 var slutplaceringen en 7.-plads. I år kan Ålborg-holdet, der vandt både DM-guld og pokalfinalen 2014, efter 1-1 i Brøndby lige nu stadig have et spinkelt håb om at blande sig i kampen om 3.- og 4.-pladsen.




























