17. september: FC Midtjylland-Hobro 5-1
Mesterskabskandidaterne fra Herning fik en noget svingende begyndelse på sæsonen. Men cheftræner Jess Thorup havde et es i ærmet. For at kickstarte sit mandskab skiftede han sin taktiske formation fra 4-1-4-1 til 3-4-3. Forandringen blev søsat i 8. spillerunde i Parken mod FC København, hvor det godt nok blev til at knebent 4-3-nederlag. Men spillemæssigt var der klar fremgang for FC Midtjylland.
Ugen efter fik Hobro at smage, hvad en taktisk forvandling kan gøre for et hold. Midtjyderne vandt 5-1 og har siden vundet 9 kampe og blot spillet en enkelt uafgjort.



























