Med 0-0 hjemme mod OB er det dog fortsat Esbjerg, der besætter tredjepladsen.

Uafgjort efterlader bronzestriden helt åben

Foto: John Randeris/Ritzau Scanpix
Foto: John Randeris/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Oprykkerne fra Esbjerg ligger fortsat på tredjepladsen i Superligaen. Det står klart, efter holdet tirsdag spillede 0-0 hjemme mod OB.

Resultatet betyder, at Esbjerg fortsat har et enkelt point ned til netop OB. Der resterer fem runder af Superligaens mesterskabsspil, og de to hold skal mødes igen senere på foråret i Odense.

Southampton-angriber bliver Premier Leagues lynscorer

Brøndby ligger på femtepladsen med 43 point – tre point færre end Esbjerg og to efter OB, mens FC Nordsjælland halter efter på sjettepladsen.

Manglende skarphed

Tirsdagens kamp i Esbjerg fik en livlig start, da hjemmeholdets topscorer, Joni Kauko, efter bare et minut blev spillet fri i feltet, men skarpheden svigtede for finnen, som sendte bolden langt over mål.

Himmelstormeren Wind imponerer FCK-chef: »Jonas har lidt det samme som en af mine store helte, Kenny Dalglish: en meget stor røv«

Der stod en kraftig blæst på langs af banen på stadion i Esbjerg, hvilket gjorde det svært for begge hold at spille pænt og poleret.

Efter en svær start kom OB bedre med, og den ganske jævnbyrdige første halvleg endte uden scoringer.

OB overtog styring

I størstedelen af anden halvleg sad OB på det meste, men det var sparsomt, hvad der blev skabt af store chancer.

Kølig dommer fulgte bare reglerne: Scoring, der udløste ballade i kaoskamp, var reelt et selvmål af AGF's målmand

OB’s Casper Nielsen kom til en god afslutning efter godt en time, inden Bashkim Kadrii fem minutter senere sparkede på stolpen.

Begge hold kom et par gange tæt på i kampens afslutning, særligt Esbjergs indskiftede angriber William Møller, som helkiksede i en ellers helt fri position tæt på mål.

Ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her