Lyt til artiklen
Til tider er vi fodboldskribenter så smerteligt lette at forudsige. Som en slags sort-hvide eksperter i øjebliksbilleder har vi en tendens til at konkludere alt for meget ud fra alt for lidt og tegne tingene nuanceløst op.
Måske er det i jagten på en klar vinkel, måske er det travlhedens uopfindsomhed, måske er det en selvpinerisk trang til at placere røven i klaskehøjde – for med skarpe konklusioner følger også risikoen for komiske fejltagelser. Et af de seneste års groveste eksempler er vel, hvordan snart sagt alle iagttagere af Superligaen havde afskrevet Mikael Uhres muligheder for succes i Brøndby, hvorefter angriberen gjorde sig selv til topscorer og guldvinder i storklubben.
