Det var et sjældent øjeblik. Og det var et øjeblik, som indvarslede en ny virkelighed i Superligaen.
Danmarks rigeste mand, mangemilliardæren Anders Holch Povlsen, arbejder oftest i kulisserne og træder sjældent frem i rampelyset. Men en lun majaften lod han sin indre eufori boble så meget over, at han stillede sig ind foran et kamera for at udtrykke sin glæde over FC Midtjyllands mesterskab – Herning-klubben, som han ved sæsonens indgang havde købt.