I bestræbelserne på at fange de store overraskelser i søndagens Tips 12 blev der taget chancer i systemopstillingen - og så vandt store favoritter som Manchester United, FC Barcelona og Real Madrid 'selvfølgelig'. Det indlysende havde derfor været bare at holde dem som ugarderede på kuponen, men det havde så været med en bevidst intention om at gå efter mindre præmier.
Strategien for Læsernes Tipsklub har imidlertid som udgangspunkt været, at der er nødt til at blive spillet med en vis risiko efter weekendens store puljer i V75, Tips 13 og Tips 12, hvis drømmen om en af de helt store gevinster skal leve. Så må det til gengæld være i hverdagens Oddset-spil, at der bliver gjort indskud med lidt større sandsynlighed for præmier af tilsvarende mindre størrelse.




























