Endnu en svær tipskupon, hvor ingen havde sat alle 12 tegn rigtigt, sendte Læsernes Tipsklub langt væk fra præmierne i den sammenhæng.
Da hverken IFK Göteborg eller Monaco kunne vinde på udebane, var det heldigt, at Jiri Pimpara to minutter inde i overtiden sørgede for, at Slovan Liberec akkurat besejrede Pribram 1-0 i den tjekkiske liga. I kombination med Hvidovres sejr på 3-2 over Marienlyst i 1. divisions bundkamp gav det 1.135 kr. retur som plaster på det stadig dybere sår.




























