Det er de berømte små marginaler, der driller Læsernes Tipsklub i disse dage.
Ud over at Greuther Fürth overraskende blev slået hjemme af Ingolstadt, så skred Måljagten akkurat i svinget, fordi Viborg partout skulle lave det fjerde mål på vej mod sejren over FC Vestsjælland. 3-1 havde været nok til at sikre en pæn gevinst, da både Halmstad og Fenerbache vandt med samme cifre. Nu blev det i stedet til ingenting, mens dem, der havde forudset det fjerde mål i Viborg og de to andre resultater, blev belønnet med over 15.000 kroner.




























