Det sidste svirp med halen er slået af Læsernes Tipsklub.
Det er sket med hjælp fra Jasmin fra Politikens redaktion, der agerede lykkens gudinde ved udtrækningen af den heldige vinder af en rejse med Danske Spil til Capitol One Cup-finalen på Wembley i begyndelsen af marts.
Det skete med udtrækning af et trecifret tal, der refererer til medlemslisten i alfabetisk rækkefølge efter fornavn - fra Alf til Øyvind.
Se lodtrækningen her
Vinderen får også direkte besked om rejsens nærmere omstændigheder fra Danske Spil.
Desuden er det afgjort, at Mads Peter Holm fra Fredensborg er vinderen af den 'kitschpakke', som Danske Spil udsatte for det gæt, der kom tættest på den samlede udbetaling for efterårets spil i Læsernes Tipsklub.
Han gættede på 243 kr. - 17 øre fra det korrekte beløb på 242,83 pr. anpart.
Præmien bliver sendt til vinderen.
Kommentarer til efteråret med Læsernes Tipsklub er velkomne på mail til tips@pol.dk.




























