Brasiliens VM-værter har været favoritter i den kommende titelkamp, siden de for snart et år siden udraderede Spaniens regerende verdensmestre 3-0 i Confederations Cup-slutkampen på den mytiske Maracanã-arena, hvor landstræner Luiz Filipe Scolaris mænd om 41 dage satser på at spille VM-finale.
Men dømt ud fra særligt den første halve time af næstsidste testkamp, så kan odds på Brasilien som kommende verdensmester meget vel være en anelse stigende de kommende dage.




























