Han har gjort det hele sæsonen, og i aften gjorde han det igen.
Med et gyldent hovedstød i første halvleg og et dommedagshug i anden scorede Luis Suarez endnu engang mod de englændere, han til dagligt duellerer mod i Premier League.
Og af alle de mål han i denne sæson har pint modstanderne med, må disse to være dem, der gør mest ondt.
Liverpool-angriberen, der så sent som i maj blev opereret i knæet og derfor har været tvivlsom til VM-slutrunden i Brasilien, sørgede med sine scoringer for, at Uruguay kunne trække sig sejrrigt ud af skæbnekampen i gruppe D.
Så skal Suarez i aktion: Uruguay bringer det tunge skyts mod EnglandSydamerikanernes drøm om avancement lever dermed fortsat. Omvendt står England efter to kampe med nul point.
Forventningerne til Roy Hodgsons tropper var i år ikke så høje, som de plejer at være i fodboldens hjemland, men at de allerede efter to gange 90 minutter skulle være så godt som færdige, var det alligevel de færreste, der havde regnet med.
Kæmpe chance til Rooney
Kampen begyndte ganske jævnbyrdigt med chancer i begge ender. Efter fire minutter var Luis Suarez tæt på at liste et hjørnespark ind, og fem minutter senere var det Wayne Rooney i den anden ende af banen, der sendte et frispark tæt forbi.
Det var imidlertid først efter en halv times, at det for alvor blev farligt. Englænderne havde på dette tidspunkt vundet overtaget, og en af flere sene tacklinger fra Uruguay havde givet Steven Gerrard et frispark tæt på baglinjen i venstre side.
Seks gyldne minutter sender Colombia tæt på avancementGerrard var fra kampens start på hold med fire klubkammerater fra Liverpool. Det var dog ingen af dem, men derimod Manchester Uniteds Wayne Rooney han sigtede efter.
Angriberen havde søgt mod bagerste stolpe, og her fik han en meter fra mål serveret bolden i hovedhøjde. Det lignede en sikker scoring, men til Uruguays held er et fodboldmål kun 244 centimeter højt, og derfor blokerede træværket Rooneys forsøg.
Drabeligt kontrastød
Når englænderne ikke kunne udnytte så store muligheder, levede Uruguays håb fortsat, og det udnyttede sydamerikanerne i 38. minut, da de brød presset og slog kontra.
Edinson Cavani modtog bolden på kanten af fetet og slog den efter et par driblinger blødt ind til en fremadstormende Suarez. Tæt under mål kunne han med fint overblik heade bolden på tværs forbi en prisgivet Joe Hart i Englands mål.
Suarez' normale angrebsmakker i Liverpool, Daniel Sturridge, forsøgte minuttet efter at gøre ham kunsten efter, da han modtog en god stikning fra Rooney. Men Fernando Muslera stod i vejen på stregen, og så kunne Uruguay gå til pause med en føring.
Lumsk hjørnespark
Den forsøgte de straks at udbygge, da kampens spanske dommer Carlos Velasco Carballo fløjtede op til anden halvleg.
Først prøvede Luis Suarez sig atter med et lumsk hjørnespark, og siden rev Cavani sig fri, men alene med Joe Hart overplacerede han sit skud.
TV
3D: Se målene, der fik dødssejler til at eksplodereEngland var rystede, men svarede dog igen, da et indlæg fik lov at passere til Wayne Rooney, og han med et godt træk kom fri til skud i feltet. Men en afslutning lige på målmanden går sjældent ind, og det gjorde den heller ikke denne gang.
Rooney skabte håb
Englands største stjerne var efterhånden ved at udvikle sig til den helt store skurk. At han slipper for spot og hån, kan han dog takke Glen Johnson for.
Med et kvarter igen tog højrebacken et fremragende træk ind i banen og slog bolden ind foran mål. Indlægget var fladt og fik lov at passere hele vejen til bagerste stolpe. Her dukkede netop Wayne Rooney op og kunne med en simpel inderside scorer sit første VM-mål nogensinde.
Kampen levede nu for alvor. Englænderne, der havde haft teten i lang tid nu, jagtede endnu en scoring. Uruguay lurede omvendt på kontrachancen, og den opstod med fem minutter igen.
Buhråb og kongestol
En lang bold blev sendt afsted mod Suarez, som egentlig var helt alene med det engelske forsvar, men som han har bevist så mange gange før, fungerer han fint som en en-mands-hær.
Angriberen tog den direkte vej mod mål, og da han kom ind i feltet trykkede han af. Dommedagshugget kunne Joe Hart ikke nå at gøre noget ved, og så var Uruguay atter foran.
England forsøgte sig herefter med ubrugelige, lange bolde, mens Suarez måtte lade sig skifte ud med krampe. De engelske fans buhede af manden, som de så ofte har lagt for had - og forståeligt nok.
England er nu sidst i gruppe, der udover Uruguay også indeholde Italien og Costa Rica. De to har begge tre point og mødes i morgen klokken 18.
Efter kampen fik Suarez den hyldest han fortjente i dag, da holdkammeraterne løftede ham op i guldstol.
fortsæt med at læse




























