Det internationale fodboldforbund, Fifa, har besluttet at åbne en disciplinærsag mod Uruguays Luis Suárez i kølvandet af den kontroversielle hændelse i gårsdagens kamp mellem Italien og Uruguay, hvor Suárez tilsyneladende bed en italiensk forsvarsspiller i skulderen.
Det oplyser Fifa på sin hjemmeside. Hvornår Fifa regner med at træffe beslutning vides endnu ikke. Men det sker sandsynligvis inden for de næste to døgn, fordi Uruguay allerede lørdag skal op mod Colombia i 1/8-finalen.



























