Hvad skal det internationale fodboldforbund (Fifa) stille op med Uruguay-angriberen Luis Suárez?
Fifas disciplinærkomite og etiske udvalg har siden onsdag siddet i nærmest uafbrudt møde, for at beslutte om - og i givet fald hvilken straf den kontroversielle Liverpool-spiller skal have for at have bidt italieneren Giorgio Chiellini i skulderen.
27-årige Luis Suárez har ikke selv ønsket at bidrage til opklaring.
»Det er sådan noget, der sker på banen. Der var kun os to i feltet, og han løb ind i mig med sin skulder (...) Man bør ikke lave så stort et nummer ud af det«, har han forklaret.
Uruguay-boss: Suárez vil ikke forklare sig over for FifaPræsidenten for Uruguays fodboldforbund, Wilmar Valdez, antyder, at Fifa er i vildrede.
»Vi ved ikke, hvorfor der endnu ikke er truffet nogen afgørelse«, sagde Wilmar Valdez natten til torsdag ifølge nyhedsbureauet dpa.
»Vi ved ikke, om det er en god eller dårlig ting for os«, tilføjede Wilmar Valdez.
’Tre bid og du er ude’
I medier verden over er Suárez blevet lagt for had. ’Dracula’, ’Kannibal’, ’Tre bid og du er ude’, lød nogle af overskrifterne – to gange tidligere i karrieren har den sydamerikanske angriber bidt modspillere. I de tilfælde har han fået 7 og 10 spilledages karantæne.
DEBAT
Sportsredaktøren: Barnligt bid i skulderen af Suarez - med hvad med Balotellis støvleknopper»Sagen vil blive behandlet upartisk, sagligt og uden de følelsesmæssige elementer, der synes at karakterisere debatten«, siger Krister Malmsten, medlem af Fifas disciplinærkomite, til svenske Aftonbladet.
Neymar og Fred gør grin med Suárez(artiklen fortsætter under tv-klippet)
Ifølge Fifas disciplinære regler er den maksimale straf 24 kampes karantæne eller 24 måneder på sidelinjen, mens 2 spilledages karantæne er minimum for »ureglementeret adfærd over for modstandere« og »utilbørlig opførsel på fodboldbanen«, som er ordlyden i de to love, artikel 48 og 57 i kodekset, han er anklaget for at bryde.
I særlige tilfælde kan Fifa beslutte, at en karantæne skal gælde i al fodbold – og ikke bare på landsholdet. Det er dog typisk i sager om doping og matchfixing.
Luis Suárez: Manden med de to ansigterfortsæt med at læse



























