Når de tyske og argentinske spillere, et par minutter før den italienske dommer Nicola Rizzoli fløjter VM-finalen på Maracanã i gang i aften, samler sig ude ved sidelinjen og stiller op til de obligatoriske holdbilleder, vil der ikke være mange nye ansigter i sammenligning med, hvordan Tyskland og Argentina stillede op, da de senest mødtes i VM-sammenhæng.
Og argentinerne vil være sammenbidte, kampberedte og hævntørstige, og nogle af dem får måske lige truende sagt, når de hilser på modstanderne: »Pas på. Denne gang går det ikke så let for jer«.




























