Sjældent er en VM-finale blevet afgjort på en smukkere scoring, end den Mario Götze satte ind i 113. minut af VM-fighten mellem Tyskland og Argentina.
En straffesparkskonkurrence lurede lige om hjørnet, men Mario Götze behandlede Andre Schürrles indlæg som fortjent ved at tæmme bolden med brystet, inden han bankede ind bag Sergio Romero i det argentinske mål.




























