Det var muligvis den mindst glade vinder af 'Den Gyldne Bold' nogensinde, som i aftes på Maracanã modtog den fornemme hæder. Lionel Messi blev nemlig straks efter den tabte finale mod Tyskland kåret som VMs bedste spiller.
Men den argentinske stjerne lignede mest af alt én, der havde lyst til at smide det guldindfattede trofæ ud og komme så hurtigt væk fra stadion som muligt.




























