1. Jeg vil huske det som den mest underholdende slutrunde, jeg har været vidne til bag skærmen. Det blev, som jeg havde forventet det – underholdning i verdensklasse. Produktionen af selve kampene har været knivskarp.
2. Colombia er en åbenlyst positiv overraskelse. Positiv fodbold på højt niveau. Jeg er også imponeret over, hvad Holland har præsteret. Sådan skal et fodboldhold være organiseret defensivt. Jeg ved, at mange er skuffet over dem, men de var et spørgsmålstegn før turneringen, og de har indfriet resultatmæssigt. Godt organiseret og med en farlig fronttrio.




























