Andrés Iniesta fik æren af at blive matchvinder, da Spanien søndag aften for første gang vandt VM i fodbold.
Fire minutter før afslutningen af den forlængede spilletid sparkede FC Barcelona-spilleren 1-0-målet mod Holland i nettet til den store spanske forløsning.
LÆS ARTIKEL
Spanien vandt VM-finalen»Sikke en glæde, især når man tænker på, hvordan vi vandt kampen«, siger Andrés Iniesta.
»Ord kan ikke beskrive, hvordan jeg har det. Efter mit mål tænkte jeg på min familie og alle de mennesker, jeg elsker. Men sejren er frugterne af hårdt arbejde«, siger den jublende spanier.
LÆS ARTIKEL
Aldrig har en VM-vinder scoret så lidtKampen blev den VM-finale i historien, der har haft flest gule kort med i alt 14 af slagsen, hvoraf to af Hollands ni blev konverteret til et rødt kort til John Heitinga.
Det ødelægger dog ikke Iniestas glæde, at finalen spillemæssigt ikke levede op til forventningerne.
»Vi er verdensmestre, og det er utroligt«, siger spanieren.
ritzau
fortsæt med at læse



























