Spanien dominerer kåringen af VM's bedste

SUPERSTJERNER. Spanierne Xavi, Iniesta og David Villa er alle nomineret til Den gyldne bold.
SUPERSTJERNER. Spanierne Xavi, Iniesta og David Villa er alle nomineret til Den gyldne bold.
Lyt til artiklen

Hvem der bliver kåret til VM-slutrunden bedste spiller bliver offentliggjort under finalen mellem Spanien og Holland søndag aften.

En ting er dog sikkert. Det bliver en af de helt store stjerner, der løber med den prestigefyldte hæder.

FOTO Her er VM's største stjerner

Det står klart efter, at det internationale fodboldforbund, Fifa, sammen med sponsoren adidas præsenterede de nominerede til den gyldne bold, som prisen hedder.

Feltet er ikke overraskende domineret af de hold der er nået længst i turneringen.

Finalisterne er i overtal

Spanien er med hele tre spillere, Xavi, Iniesta og David Villa, det land, der har flest kandidater.

Herefter følger Holland og Tyskland med hver to kandidater: Arjen Robben og Wesley Sneijder samt Mesut Özil og Bastian Schweinsteiger.

Uruguay er repræsenteret med Diego Forlan, mens Ghana har fået deres uheldige helt, der brændte straffespark i kvartfinalen, Asamoah Gyan, med.

De er et globalt udvalg af fodboldeksperter, der har udvalgt navnene, og repræsentanter fra verdenspressen har nu til opgave at udpege vinderen.

Se præsentationen af de 10 nominerede til Den gyldne bold her

Fifa offentliggjorde desuden kandidaterne til VM's bedste unge spiller.

Den pris skal Thomas Müller fra Tyskland, Giovani Dos Santos fra Mexico og André Ayew fra Ghana dyste om.

Rasmus Dam Nielsen

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her