Med Uruguays 3-0-sejr over Sydafrika blev der dels taget hul på den anden tredjedel af den indledende runde, dels sat streg under de første kampes kontinentale tendens:
Sydamerika vinder og Afrika taber.
LÆS ARTIKEL Så blev der lidt mere stille i Sydafrika
Bortset fra Paraguay, der spillede 1-1 mod Italien, har alle sydamerikanske hold nu prøvet at vinde i Sydafrika, efter Argentina, Brasilien og Chile kom sejrrigt fra deres første kamp.
Ghana er Afrikas eneste vinder
Det første VM på afrikansk grund har dog været alt andet end opmuntrende for kontinentets seks deltagende hold.
Ghana er hidtil eneste afrikanske vinder, Elfenbenskysten indledte med 0-0, Nigeria, Algeriet og Cameroun har alle tabt 1-0, og efter 1-1 mod Mexico og 0-3 mod Uruguay er Sydafrika på randen af at blive den første værtsnation nogen sinde, der ryger ud i det indledende gruppespil.
Serbisk nedtur: Rødt kort, straffespark og 0-1 mod GhanaAsien fik en forrygende start med sejre til Sydkorea og Japan, inden Nordkorea ydede overraskende god modstand i 2-1-nederlaget til Brasilien.
Europa har spillet lige op
For de tretten europæiske deltagere har VM-premieren været en blandt landhandel.
Danmark og Spanien har tabt i rent europæiske opgør til henholdsvis Holland og Schweiz, Tyskland og Slovenien har vundet, Frankrig, England, Slovakiet, Portugal og Italien har spillet uafgjort, og Grækenland og Serbien lidt skuffende nederlag.
Sydamerika - Europa 9-9
De atten foregående VM-titler er fordelt ligeligt mellem Sydamerika og Europa med ni til Brasilien (fem), Uruguay (to) og Argentina (to) og ni europæiske til Italien (fire), Tyskland (tre), England og Frankrig.
Samtlige ni europæiske VM-titler er dog vundet i Europa, hvorimod Brasilien har vundet på fire forskellige kontinenter med finalesejrene i Sverige, Chile, Mexico, USA og Japan/Sydkorea.
fortsæt med at læse




























