Hvis det franske landshold i aften slår Uruguay i Gruppe A’s anden kamp, vil den fransk landstræner Raymond Domenech blive den mest vindende franske landstræner nogensinde med 42 sejre.
En enkelt mere end Michel Hidalgo, der var fransk træner fra 1976 til 1984.
Domenech er ellers ualmindeligt upopulær hjemme i Frankrig, hvor en meningsmåling i maj viste, at kun 22 procent af franskmændene har tillid til, at han er den rette træner.
Frankrig har et hold fuld af superstjerner, der de senere år dog har haft svært ved at få det til at fungere. Således nåede 'Le Bleus' ikke videre fra gruppespillet ved EM i 2008, og blot en fjerdedel af den franske befolkning tror på, at deres landshold kommer videre fra den indledende pulje i Sydafrika.
Farlig frontduo
Franskmændene kan dog trøste sig med, at midterforsvarer William Gallas er blevet klar efter en knæskade.
Og det kan vise sig vigtigt, for sydamerikanerne stiller i åbningskampen op med Atlético Madrids og Europa League-finalens helt store helt og dobbelte målscorer, Diego Forlan, i angrebet sammen med Ajax Amsterdam-stortalentet Luiz Suarez, der har scoret 35 mål for sin klub i den netop afsluttede sæson.
HOLDPROFIL - FRANKRIG
ritzau




























