Englands problem blev udstillet af kæmpedrop

UPS- Et farligt skud havnede i det engelske mål, da Robert Green fumlede bolden over stregen.
UPS- Et farligt skud havnede i det engelske mål, da Robert Green fumlede bolden over stregen.
Lyt til artiklen

At en manglende klassemålmand kan blive Englands skæbne ved VM blev udstillet med grotesk tydelighed i kampen mod USA.

LÆS ARTIKEL Målmanden kan blive Englands skæbne

I Rustenburg spillede England 1-1 mod USA i en livlig kamp, der primært vil blive husket for målmanden Robert Greens fumlende drop efter 40 minutter.

England havde kampen under kontrol i en første halvleg, hvor Landon Donovan var USA’s største trussel med præcise indlæg til til Jozy Altidore og Oguchi Oneywu og et lumsk langskud, der sneg sig snert forbi.

Slutrundens hurtigste mål
Steven Gerrard havde scoret slutrundens hidtil hurtigste mål, da Emile Heskey viste sit værd som en chanceskabende angriber ved at spille på tværs til den fremstormende anfører, der efter tre et halvt minut tog et af sine direkte løb ind i modstandernes straffesparksfelt og efter en god førsteberøring skubbede bolden uden om Tim Howard med ydersiden.

Men fem minutter før pausen skrev West Ham-målmanden Robert Green sig ind i VM-erindringen med et af de drop, der må kalde på smilet med mindre man holder med England og ikke ejer en god portion national selvironi.

SE TV-KLIPHoldprofil: England

Hårdt presset fik Clint Dempsey fra 21 meter sendt et ufarligt af sted, men midt i det engelske mål fejlbedømte Robert Green totalt bolden og fumlede den over sin egen målstreg.

Masser af chancer i anden halvleg

Anden halvleg blev en åben slagudveksling med England som den mest aggressive part.

Emile Heskey fik en friløber, som blev tordnet lige i maven på Tim Howard, og Jozy Altidore løb sig til en god afslutning, som Robert Green fik slået på stolpen.

FAKTA England opfatter sig som favoritter

Det var de to største chancer i en kaskade af afslutninger, der gjorde det til slutrundens mest underholdende kamp.

Allan Nielsen

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her