Danskerne kæmpede heroisk og var med til at skabe en forrygende kvartfinale mod de forsvarende verdensmestre Stade de la Beaujoire i Nantes blev endestationen på det danske fodbold-landsholds lange VM-færd i Frankrig, hvor de rød-hvide i aftes havde de brasilianske verdensmestre dybt rystet og gjorde Danmark stor ære - på trods af nederlaget på 3-2 i en forrygende, underholdende og indholdsrig kamp.
Der var ti gange så mange brasilianske fans som danske roligans på tribunerne til kvartfinalen, men det var danskerne, som eksploderede i et jubelbrøl efter bare 93 sekunder, da Martin Jørgensen med sit første landskampmål bragte Danmark i spidsen. En sensationel start på kampen, der chokerede de selvsikre brasilianske spillere.




























