Martin Jørgensen og Jesper Grønkjær har allerede sagt stop - og måske burde Jon Dahl Tomasson overveje at gøre det samme.
LÆS OGSÅ Fløjduo siger farvel til landsholdet
Læserne på politiken.dk er i hvert fald ikke i tvivl.
I alt 7588 har deltaget i en afstemning om, hvem af de danske VM-spillere, der bør trække sig fra landsholdet, og lige knap hver tredje peger på landsholdsanføren.
Selv om Tomasson i kampen mod Japan tangerede rekorden for flest scorende mål i den rød-hvide-trøje, møder han ingen nåde.
LÆS OGSÅ Så fik Jon Dahl brudt forbandelsen
Faktisk mener flere, at det er en hån mod roligans landet over, at han ikke stopper:
»At Jon Dahl siger at han gerne fortsætter på landsholdet er at gøre grin med danske fodboldfans«, skriver Rasmus Jensen fra Allerød eksempelvis og fortsætter:
»Når man er til VM og ikke kan ramme en bold, der flytter sig, og bliver skadet, når man endelig får lov at sparke til en bold, der ligger stille, så er man uværdig til at repræsentere Danmark«.
Olsen raus
Anføren er imidlertid ikke den eneste, der får hug af læserne. Også manden, der sendte ham på banen, står for skud.
Således mener 19 procent, at Morten Olsen bør rive sin nyunderskrevne kontraktforlængelse med Dansk Boldspils Union (DBU) itu og overlade landsholdet nye folk:
»Det altoverskyggende problem er, at Morten Olsen har udtaget for mange bænkevarmere, der har haft deres storhedstid og ikke længere er hurtige og heller ikke er 'sultne' efter at spille sig til en ny kontrakt i en bedre klub. Ud med spillere, der ikke kan komme på deres klubhold!«, skriver Søren Lorentzen fra Frederiksberg for eksempel.
LÆS OGSÅ Olsen: Vi brugte de våben, vi havde
Martin Andersen fra Vanløse samler flertallets holdning i en sætning.
»Morten søg nu nye udfordringer og tag Jon Dahl i hånden«.
Morten Olsen har kontrakt med DBU frem til udgangen af 2012.
Se Jon Dahl Tomassons historiske scoring i 3D
fortsæt med at læse




























