Litauen har ligesom de fleste andre nationer påbegyndt kvalifikationsturneringen til VM-slutrunden 2014 i Brasilien, men optakten til denne udfordring har været præget af stærke mistanker om fusk mod landets øverste leder i fodboldverdenen. Julius Kvedaras er af en litauisk domstol blevet beordret til at træde tilbage som præsident for det nationale fodboldforbund (LFF) i et halvt år, mens det ifølge litauiske medier undersøges, om han uretmæssigt har gjort brug af tilskud til projekter fra især det europæiske fodboldforbund Uefa. »Fifa og Uefa følger situationen meget nøje og er i kontakt med vores medlemsorganisation i Litauen og de relevante myndigheder«, hedder det i en pressemeddelelse fra det internationale fodboldforbund Fifa. »Vi vil komme med vores indstilling i sagen, når alle fakta er blevet analyseret«. Millionbeløb i projektstøtte Kvedaras er medlem af Fifa’s udviklingskomite, der hvert år overfører store millionbeløb i projektstøtte til nationale fodboldforbund, og Fifa-præsident Sepp Blatter har lovet at følge en nultolerancepolitik over for korruption, der skal genskabe tilliden til organisationen efter en række grove bestikkelses- og valgskandaler. Den 62-årige fodboldleder fra Kaunas sidder også i Uefa’s fodboldkomite, og forbundet oplyser, at det er i gang med at indsamle materiale i sagen. Uefa vil endnu ikke oplyse, hvilke projektpenge der er tale om. I Litauen har det været fremme, at det kan dreje sig om penge fra Uefa’s Hattrickprogram, der bl.a. drejer sig om investering og uddannelse med det mål at skabe større interesse for fodbold blandt ungdommen i medlemslandene. Pengene overføres fra det overskud, som genereres fra store turneringer som f.eks. Champions League. Europas 53 fodboldnationer modtager tilsammen årligt godt 700 mio. kr. fra Uefa-programmet. Julius Kvedaras har siden 2007 siddet i Uefa-komiteen, hvor der blandt de 16 medlemmer er kendte navne som f.eks. Luis Figo, Matthias Sammer og Davor Suker. Litaueren blev i marts valgt til præsident for LFF, hvor han inden da var generalsekretær. Han har også selv været professionel fodboldspiller og assisterende landstræner. Men de mange fine meritter bliver nu overskygget af en sag, der kan ende i en større skandale.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Selv hendes hår får ros: »Det her er et kæmpe talent«
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater i oprør efter forfremmelse af Hummelgaard
-
Pia Olsen Dyhr har lavet en 'Vestager'
-
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
-
Britisk historiker: Her er min opskrift på at besejre Putin
-
Fra den ene dag til den anden lukkede USA den europæiske dommers liv ned. Nu svarer EU igen
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Analyse
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























