Efter at have slidt og slæbt sig til et 2-2-resultat i fredags ude mod Bulgarien vandt det italienske fodboldlandshold tirsdag aften 2-0 hjemme over miniputterne fra Malta og fik dermed den første sejr i Danmarks VM-kvalifikationsgruppe.
Allerede i det femte minut bragte Mattia Destro hjemmeholdet foran 1-0, og derfor var det overraskende, at italienerne kun gik til pause med de samme cifre.




























