Hvis Daniel Agger og Co. i disse dage løber rundt og mener, at vejen til VM-slutrunden i Brasilien i 2014 ser lang ud efter de to uafgjorte kval-kampe mod Tjekkiet og Bulgarien, skulle de blot prøve at bytte Danmarks plads i den europæiske VM-kvalifikation ud med Australiens plads i den asiatiske. I den asiatiske VM-kval har de allerede været i gang i over et år. Mere end 30 landshold er indtil nu blevet siet fra i to play-off-runder og et gruppespil. Tilbage kæmper 10 landshold – delt op i to puljer – om fire direkte billetter til Brasilien. De to bedste hold i hver gruppe kvalificerer sig direkte til VM-slutrunden, mens de to puljetreere skal ud i to play-off-opgør, der så igen giver adgang til to afgørende kampe mod det femtebedste hold i den sydamerikanske VM-kvali. Australien har mistet pusten Alt i alt kan det løbe op i 22 kampe, før et landshold i den asiatiske kvalifikationsturnering kan sikre sig adgang til VM-slutrunden i Brasilien i 2014. Lige nu ligner det australske landshold, der ellers har gjort en god figur ved de to seneste VM-slutrunder i Tyskland og Sydafrika, et hold, der har mistet pusten.
Læs også Skidt debut for italiensk veteran
Efter fire kampe i andet gruppespil ligger Australien på en andenplads i sin pulje efter Japan, men med samme antal point som nummer tre, Oman. Lige i hælene følger Jordan og Irak. Lavpunktet for ’Socceroos’ kom, da Jordan – verdens nummer 87 – i sidste måned holdt de australske angribere fra fadet i 86 minutter. Da Melbourne-angriberen Archie Thompson endelig fik overlistet den jordanske målmand fire minutter før tid, havde Jordans Hasan Mahmoud og Amer Khalil allerede sat tingene på plads. Ikke råd til flere udfald Efter Jordan-kampen var den australske anfører Lucas Niell klar i spyttet. »Vi har ikke råd til mange flere udslag nu. Der er stadig masser af point at spille om, men hvis vi spiller, som vi gjorde i aften, bliver det svært«, sagde den tidligere Everton-spiller til ABC News. Sen sejr mod Irak



























