Bulgarien, der er i Danmarks kvalifikationspulje til VM i Brasilien, er blevet dømt til at spille sin næste hjemmekamp for tomme tribuner.
Årsagen er, at en del af det bulgarske publikum sendte racistiske tilråb i retning af den danske landsholdsspiller Patrick Mtiliga, da Bulgarien og Danmark mødtes i Sofia den 12. oktober.




























