Hvis det danske fodboldlandshold ender på andenpladsen i VM-kvalifikationsgruppe B, så er det bestemt ikke sikkert, at andenpladsen vil udløse to playoff-kampe om en plads ved næste års VM i Brasilien.
De otte bedste to'ere på tværs af de ni VM-kvalifikationsgrupper skal møde hinanden i fire playoff-dueller, mens den dårligste toer er ude af kampen om en VM-billet.




























