Det har været småt med målene i denne sæson for Viktor Fischer, der ellers har ført sig frem som flittig målscorer både som ungdomsspiller og i sin første seniorsæson for Ajax.
Siden sin scoring i sæsonpremieren i den hollandske liga har den danske landsholdsspiller ikke lavet et eneste mål, men de seneste uger har lært ham, at man ikke nødvendigvis behøver at score for at spille en god kamp.




























