Morten Olsen har ført Danmark til fire store slutrunder af seks mulige. Det er mere end godkendt, bl.a. set i lyset af, at DBU’s forventninger har gået på, at fansholdet ’bare’ skal være med i hveranden.
Manden, der som spiller og træner har betydet så enormt meget for dansk fodbold, brænder for at bringe holdet i den femte slutrunde. Chancerne for, at det bliver næste år i Brasilien, er små. De er større i den kommende EM-turnering, hvor 24 hold skal med til EM 2016 i Frankrig.




























