Mens landstræner Morten Olsen ikke er meget for at tale om sin fremtid i jobbet, er hans assistent Peter Bonde klar til at tage en ny tørn.
Hans kontrakt med Dansk Boldspil-Union udløber sammen med Olsens næste sommer, men udløbet var timet efter, at Danmark skulle have spillet med ved VM i Brasilien, så afgørelsen bliver formentlig truffet allerede i de kommende måneder.




























