En ny træner, en ny trøje, en ny start, men også samme skuffende resultater som i Morten Olsens sidste regeringstid.
For anden gang på bare fire dage led det danske fodboldlandsholds forhåbninger om deltagelse ved VM i Rusland i 2018 et alvorligt knæk, da holdet i landstræner Åge Hareides 8. kamp som chef tabte for tredje gang og for anden gang på stribe i VM-kvalifikationen efter lørdagsnedturen i Warszawa.




























