Op til dagens vigtige kamp på hjemmebane mod Danmark har udviklingen i den tjekkiske trup været en blandet fornøjelse for landstræner Michal Bílek.
En række af profilerne får begrænset spilletid i deres klubber, og det har knebet med skarphed hos det unge angrebstalent Tomás Pekhart. Til gengæld har holdet taget et par gode sejre i de seneste opvarmningskampe, og så har den tjekkiske ledelse ikke de store diskussioner om, hvem der skal stå på mål.






























