Det var smart, at DBU ved udtagelsen af VM-truppen meddelte, at Åge Hareide fortsætter som landstræner frem til EM-slutrunden i 2020. Dermed var den ’sag’ lukket, og spillerne, Hareide og DBU har ikke i optakten til playoffopgørene mod Irland, der kan bringe Danmark til slutrunden i Rusland, skullet forholde sig til spørgsmål og spekulationer om Hareides kontrakt.
Der har været ro på i VM-lejren, optimismen har blomstret, spillerne har set glade og forventningsfulde ud. Det lover godt.




























