Da Danmark for lidt mere end et år siden tabte 0-1 til Montenegro hjemme i Parken, var den offentlige kritik af præstationen hård og vurderingen af den dengang 63-årige Åge Hareides evner til at få sat skik på det danske landshold tilsvarende ubarmhjertig.
Nu er han såvel som holdet ikke bare blevet et år ældre, men også klogere på forståelsen af hinanden – og det med en sådan hast og i en sådan grad, at Danmark nu er klar til VM-slutrunden i Rusland.




























