Mens de store, gamle hold tøver med at tilmelde sig VM-serien i Formel 1 på grund af stridigheder med Den Internationale Bilunion, Fia, så har foreløbig tre nye hold meldt sig under fanerne.
Senest har den tidligere Benetton- og BAR-teamchef David Richards tilmeldt et hold under navnet Prodrive. Det ventes, at holdet i 2012 vil skifte navn til Aston Martin eftersom Richards i 2007 stod i spidsen for det konglomerat, der købte aktiemajoriteten i den legendariske britiske bilfabrik.


























