Selv om Formel 1-køreren Felipe Massa er i bedring efter sit uheld lørdag, hvor en flyvende fjeder ramte hans hjelm og sendte brasilianeren ind i en dækbarriere med høj fart, er der opstået tvivl om viceverdensmesterens fremtid i motorsportens kongeklasse.
Ifølge Robert Veres, lægen der opererede Massa på hospitalet i Budapest efter ulykken, har den 28-årige Ferrari-kører pådraget sig skader på det venstre øje.




























