Formel 1-sæsonen åbnede, hvor den slap, da årets første grandprix blev indledt i Australien. Den forsvarende verdensmester, Sebastian Vettel, var lørdag hurtigst i kvalifikationen og begynder i pole position.
»Det er ret lovende for søndagens løb, og vi har nu gjort forarbejdet. At begynde sæsonen på den måde er lige, hvad jeg havde håbet på, og det er et godt tegn for alle på holdet«, siger Sebastian Vettel.




























